Havtorn - Pakke 3 stk.
Denne pakke indeholder 2 hunplanter af sorten "Friesdorfer Orange" som er delvist selvbestøvende, men de sætter flere bær hvis de bestøves af en hanplante, derfor sender vi også 1 hanplante af sorten "Otto" for at sikre optilmal krydsbestøvning og dermed frugtsætning.
Havtorn (Hippophae ramnoides) er en busket plante der tåler hård frost og vind og så er den desuden i stand til at modstå salt påvirkning. Den er naturligt hjemmehørende og vokser da også typisk langs de danske kyster hvor de spiselige bær lyser op i landskabet med deres smukke orange farver. Disse bær er fyldt med c-vitaminer og er fantastiske i marmelader, juice og sirup. Den findes som sagt vldt i den danske natur, men lige med så mange andre planter har man forædlet planten igennem tiden for at opnå et større høst udbytte.
Havtorn er super gode i læhegn og så er de også kvælstoffikserende hvilket betyder at de gøder jorden omkring dem til gavn for andre planter i (skov)haven.
Havtorn har tendens til at sætte rodskud.
Høsten foretages i efteråret og man kan med fordel klippe grene med bær af busken og komme dem i fryseren for derefter at kunne "slå" bærene nemt af grenen i frosen tilstand.
Højde: 2,5-3 meter
Bredde: 2-3 meter
Sol/Skygge: Foretrækker fuld sol, men tolerer let skygge.
Jordbund: Trives bedst på en lidt sandet veldrænet jord.
Varenr: 2736407