• Planter, du ikke finder andre steder
  • Fri fragt over 1500 kr.
Indkøbskurv0,00 DKK
0
Hvem er vi?

Hvem er vi?

Skovhaver.dk består af Jakob og Mads. Vi er begge Skov- og landskabsingeniører og har en brændende passion for skovhaver. Vi har specialiseret os i design af skovhaver i alle størrelser og former.

Vi har startet Skovhaver.dk for at kunne udbrede kendskabet til denne nye og bæredygtige måde at tænke haver og grønne fællesarealer på – til gavn for klima, miljø og mennesker. 

Det gør vi ved at rådgive, undervise, designe og anlægge skovhaver for både private, kommuner, vuggestuer, børnehaver, skoler, virksomheder, plejehjem etc.

Vores erfaring har vist os, at skovhaver er for alle, der ønsker en frodig have med plads til naturen, og som gerne vil dyrke sine egne friske råvare med tid til andet end at luge og slå græs. 

 

"Vi mener ikke at der findes to ens skovhaver, for der findes nemlig ikke to ens skovhaveejere! Vi har altid fokus på vores kunders ønsker og behov og ikke på at tvinge en ny livsstil ned over hovedt på dem. Det er din skovhave og du bestemmer om fokus skal være på selvforsyning, biodiversitet eller æstetisk, om der skal være stramme linjer eller organiske former, flisegange eller halm eller måske en skøn blanding af det hele! Vi brænder for at designe netop din skovhave for på den måde mener vi at vi bidrager til den grønne omstilling med netop det vi er bedst til!"

 

Jakob Nyholm Jessen

* Far til to * Skov- og Landskabsingeniør * Tømrer * Fynbo

Haven har altid været min legeplads. Som barn handlede det om hulebyggeri, køkkenhave og leg, og det gør det faktisk stadigvæk. Nu kombinerer jeg nemlig min kærlighed til planter (især de spiselige) med viden om naturen, økologi og selvforsyning til at hjælpe andre med at designe og nytænke deres haver i en mere bæredygtig og spiselig retning.

Med en baggrund som tømrer og med mere end 10 års erfaring med havedesigns, har jeg lært, hvordan man kan skabe både smukke, naturlige, produktive og funktionelle haver med plads til liv både for planter, dyr og mennesker. Skovhaver er bare betegnelsen.

Udover at designe og anlægge skovhaver så står jeg, sammen med min hustru Signe, også for den daglige drift af vores fælles planteskole her på Fyn. 

 

Mads Krarup

* Far til tre * Skov- og Landskabsingeniør * Elektriker * Sjællænder

Naturens dynamikker har været en livslang fascination for mig. Med håndværksmæssig baggrund og en årrække som projektleder har jeg bred erfaring med anlægsprojekter. Dette kombineret med livslang fascination af naturens dynamikker har givet mig en god ballast til at projektere og etablere skovhaver.

Jeg mener, at skovhaver er en af fremtidens helt store funktioner inden for bæredygtige nyttehaver i europæisk sammenhæng. Og så er jeg, og har altid været vild med naturen og elsker at få fingrene i jorden. 

Favorit-skovhavetræ: Minikiwi