Havtorn "Friesdorfer Orange" (Delvist selvbestøvende)
Havtorn (Hippophae ramnoides) er en busket plante der tåler hård frost og vind og så er den desuden i stand til at modstå salt påvirkning. Den er naturligt hjemmehørende og vokser da også typisk langs de danske kyster hvor de spiselige bær lyser op i landskabet med deres smukke orange farver. Disse bær er fyldt med c-vitaminer og er fantastiske i marmelader, juice og sirup. Den findes som sagt vldt i den danske natur, men lige med så mange andre planter har man forædlet planten igennem tiden for at opnå et større høst udbytte.
"Friesdorfer Orange" er et fantastisk eksempel på denne forædling for den sætter et hav af bær, men endnu sjovere så er den selvbestøvende. Havtorn er nemlig kønnet hvilket vil sige at der findes han- og hunplanter og lige med så mange andre planter kræver det derfor en bestøvning fra hanplanten for at hunplanten kan sætte bær.
Udbyttet vil dog blive større hvis den plantes sammen med en hanlig plante, men hvis pladsen er trang så behøves det ikke.
Havtorn er super gode i læhegn og så er de også kvælstoffikserende hvilket betyder at de gøder jorden omkring dem til gavn for andre planter i (skov)haven.
Havtorn har tendens til at sætte rodskud.
Høsten foretages i efteråret og man kan med fordel klippe grene med bær af busken og komme dem i fryseren for derefter at kunne "slå" bærene nemt af grenen i frosen tilstand.
Højde: 2,5-3 meter
Bredde: 2-3 meter
Sol/Skygge: Foretrækker fuld sol, men tolerer let skygge.
Jordbund: Trives bedst på en lidt sandet veldrænet jord.
Varenr: 2715995