• Planter, du ikke finder andre steder
  • Fri fragt over 1500 kr.
Indkøbskurv0,00 DKK
0

DKK 155,00
På lager

Japanske kvæder har i mange år været brugt som prydplanter i de danske haver og med god grund. Faktisk er der nogle der kalder dem for Rosen kvæder grundet deres virkelige smukke blomstring i det meget tidlige forår som de aller tidligste vilde bier kan drage nytte af. De bliver også kaldt for busk kvæder da de alle sammen danner en fin busket vækst med flere stammer.

Kært barn mange navne og det må siges at være sandt om de japanske kvæder, vi har dem med i næsten alle de haver vi designer. 

For det slutter nemlig ikke med den kønne blomstring. For japanske kvæder sætter nemlig også frugter. Små og ofte gullige frugter med en parfumeret duft og smag, som gør dem superlækre i f.eks. lemonader eller marmelader til ost. Især denne variant ved navnet "Cido" er specielt god i en frisk lemonade som erstatning for citroner på en varm sommerdag. Derfor bliver den da også kaldt for nordens citron da den har en meget syrlige smag lig citron.

"Cido" har smukke orange blomster og frugterne bliver helt gule som citroner når de modnes i det sene efterår og bør høstes inden den første frost.

Japanske kvæder tåler halv skygge og derfor bruger vi dem tit i skyggen fra større planter som træer og større buske eller bare på skygge fulde steder i de haver vi designer. Når det så er sagt vil man som med så mange andre afgrøder opnå større udbytte på en solrig placering.

Vi bruger tit japanske kvædr i spiselige læhegn og som indre afskærmninger og lægiver i villahaver.

Fed plante, som fortjener en plads i enhver (skov)have!

Højde: 1-1,2 meter

Bredde: 1-1,5 meter

Sol/Skygge: Foretrækker fuld sol, men tolerer halv skygge.

Jordbund: almindelig havejord

Varenr: 2549932