• Planter, du ikke finder andre steder
  • Fri fragt over 1500 kr.
Indkøbskurv0,00 DKK
0

DKK 155,00
På lager

Japansk Vinbær (Rubus phoenicolasius)

Japansk Vinbær er simpelthen fantastisk, for ikke nok med at de enormt smukke røde bær smager dejligt (lidt som hindbær, sødt og syrligt), så er det også en smuk plante med smukke røde stængler og fine lysegrønne blade.

Blomsterne der er hvide springer ud i maj/juni og er velbesøgt af bierne, efter blomstringen lukkes blomsten og frugten, som er en delfrugt sammensat af mange små stenfrugter, modnes beskyttet fra fugle og insekter. Når de er modne åbner de sig igen og afslører de smukke vingummi røde bær. 

Væksten minder meget om brombær hvorfor man bør holde øje med planten hvert år for at holde styr på skudene der slår rod når de får jordkontakt. I skovhaven planter vi japansk vinbær i bede med højt bunddække og lader planten sprede sig moderat. Det giver et spændende udtryk i haven og en hel masse bær.

Hvis man gerne vil styre den lidt mere kan den med fordel bindes op og man skære 2 års skudende væk efter de har båret frugt. 

Virkelig en spændende plante som fortjener en plads i (skov)haven. 

Størrelse: 2 meter høj

Sol/Skygge: Foretrækker fuld sol men trives også fint i halvskygge.

Jordbund: Veldrænet almindelig havejord. 

Varenr: 2934373