• Planter, du ikke finder andre steder
  • Fri fragt over 1500 kr.
Indkøbskurv0,00 DKK
0

Børn og skovhaver - den perfekte kombination

Udgivet 19. februar 2022 af Mads Krarup

Ville du ønske at dine børn var mere ude i haven og lege? At de spiste lidt mere varieret frugt og grønt? Eller måske “bare”, at haven var mere børnevenlig men stadig smuk og funktionel?

 

Så skulle du overveje at anlægge en skovhave.

Her har du de fire bedste grunde til, at skovhaver er gode for børn (og deres forældre):

 

1. Sunde råvarer 

Skovhavens mange spiselige frugter, bær, nødder og flerårige grøntsager præsenterer børnene for friske og sunde råvarer over en lang sæson.

 

2. Plads til leg og fordybelse

Skovhaver opbygges efter naturlige dynamikker og med en stor variation af planter. Det skaber ikke bare hyggelige rum i haven, hvor børnene kan få fred for de voksne og plads til leg og fordybelse, det skaber også en sjov og anderledes havefornemmelse af at gå på opdagelse i en jungle.

 

3. Masser af jordnær læring

Der er masser af læring i skovhaven. Tænk bare på noget så simpelt som sæsoner og årstider. Med en skovhave er det nemt for børnene at følge med i årets gang i haven.

 

4. Nem og tidsbesparende

Fordi du i skovhaven arbejder med naturen, får du:

  • En have i balance 
  • en have, der ikke kræver vanding og gødning
  • en have, hvor planterne selv står for at holde ukrudtet ude
  • en have, der kommer igen år efter år, fordi den er opbygget af flerårige planter.

 

Alt dette gør, at du kan bruge din og familiens tid på noget andet end havearbejdet.