Skoleskovhaver

Dyrk en skov og spis den!

En skoleskovhave er et perfekt udendørslæringsrum, hvor skolebørn kan lære om naturen, klimaet, skovøkosystemer og klimavenlig madproduktion. Der er meget snak om vigtigheden af, at børn kommer ud i naturen. En skoleskovhave kan bringe naturen til skolebørn på deres egen skole. Ud over det, så kan en skoleskovhave noget helt særligt, da den kombinerer naturen og dyrkningen af spiselige og andre nyttige afgrøder. Skoleskovhaver er et perfekt sted, hvor vi kan give børn praksisnær undervisning i nogle af de to største udfordringer, vi står overfor i dag – klima- og biodiversitetskrisen. 

I Danmark står industrilandbrug for cirka en tredjedel af vores samlede CO2-udledning. Men landbruget kan omdannes fra et problem til en stærk naturbaseret løsning. Børn lærer, at skovhaver er et bud på en ny måde at dyrke jorden på, og dermed lære at naturen og dens principper er vores største allierede i at løse vores klima og miljømæssige udfordringer. Naturen kan selv, hvis vi giver den lov.

Det er vigtigt, at vi begynder at give skolebørn ideer og konkrete praktiske evner til, hvordan man kan dyrke afgrøder på en mere klimavenlig måde, og hvordan vi kan passe på naturen og inkludere den i vores landbrug. I stedet for at vores fødevareproduktion udleder CO2, kan vi dyrke jorden så den indleder dem. Over tid bliver skovhaver nemlig opsamler for CO2.

 

Naturdannelse

Naturdannelsen fokuserer på fem elementer, som styrker børns forhold til naturen. En skoleskovhave adresserer alle fem elementer og kan styrke deres samspil og dermed naturdannelsen hos børn. 

1. Det materielle element fokuserer på mennesket og økosystemet og vores afhængighed af for eksempel vand og fødevarer. Når man etablerer en skovhave, bruger man de samme principper som naturen, hvor de mange forskellige planter bidrager til, at der skabes et modstandsdygtigt og biodiverst økosystem, som samtidig producerer afgrøder. 
2. Det erfaringsbaserede element fokuserer på den kropslige erfaring og fysisk interaktion. En skovhave byder på interaktiv undervisning, hvor børnene får lov til at skabe og have indflydelse på et skovøkosystem. De kan for eksempel bygge et bihotel for at tiltrække bier, som bestøver planterne, som så producerer de frugter, børnene høster. 
3. Det kognitive element giver forståelse af naturfænomener og kendskab til arter. I en skovhave er der over 100 arter af planter, som børn kan observere året rund. Børn lærer, at en skovhave med dens mange lag og dækket jordbund skaber en frodig og fugtig jordbund, som er forudsætningen for, at planter kan trive. 
4. Det følelsesmæssige element handler om emotionelle reaktioner og tilknytning. Hvis børn få store oplevelser i skovhaven, hvor de for eksempel sammen med deres kammerater høster og tilbereder en skovhavesalat med bær og nødder, vil de værdsætte naturen og alt det den giver til os. 
5. Det filosofiske handler om natursyn og etik. En skovhave bidrager til biocentrisme, dvs. at man får forståelse for, at alle levende væsner har en værdi og er afhængige af hinanden. Børn lærer vigtigheden af fx en regnorm og alle de små krible-krable dyr, og hvordan deres nedbrydningsarbejde opbygger jordens humuslag, som er vigtig for at vi kan gro vores mad. 

Vi kan alle blive enige om at det er sjovt at opholde sig i og lære i en skovhave, hvor man er omkredset af træer, buske og andre spiselige planter. Ud over skoleskovhavens pædagogiske værdi, så skaber en skovhave et særligt opholdssted, som er magisk, og som giver børn mulighed for at slappe af, observere naturen, gå på opdagelse eller slippe deres tanker og fantasi løs. Den kan også være en sjov jungle at leje i med ens venner.