Invasiv eller hjemmehørende

Vi får ofte spørgsmålet: “Er den ikke invasiv?”

Eller vi bliver spurgt ind til vores håndtering af problematikken omkring invasive arter.

Der er en del forvirring på området, som vi vil forsøge at få afklaret her.

Når vi designer skovhaver, bruger vi ofte ikke-hjemmehørende arter. Det gør vi af mange årsager bl.a. fordi:

  • Vi gerne vil have større og sødere frugter
  • Vi søger arter med større frugtsætning
  • Vi vil have større diversitet i planter
  • Det giver større spredning i høst og blomstring over sæsonen.

Men vi bruger ALDRIG invasive arter.

Læs mere og bliv klogere på invasive og hjemhørende arter her …

Invasive arter er uønskede planter eller dyr, som påvirker den danske natur negativt, eksempelvis ved at udkonkurrere hjemmehørende arter. Det er simpelthen arter, der er blevet indført til Danmark, naturligt eller af mennesker, og som har fundet ekstremt gode vilkår til af formere sig.

Et godt eksempel er japansk pileurt, der naturligt forekommer på vulkanske arealer, som er et ekstremt hårdt klima. Når den så får mulighed for at etablere sig i den danske næringsholdige muld, tager den fuldstændig magten og udkonkurrerer alt andet.

Dens vækstkrafthed skyldes et virkelig veludviklet rodnet, som går flere meter ned i jorden og praktisk talt ikke kan fjernes. Samtidig har det mindste lille rodstykke evnen til at spire. Derfor er den næsten umulig at slippe af med.

På Miljøstyrelsens (MST) hjemmeside kan man hente dette dokument, som omfatter alle ikke-hjemmehørende arter i Danmark. Og her er de rangeret ud fra nogle forskellige parametre herunder deres påvirkning af henholdsvis hjemmehørende arter og påvirkning af økosystemer.

Arter på denne liste er altså eksoter (ikke-hjemmehørende) og ikke udelukkende invasive arter.

Skærmsølvblad

Vi har en del gange fået spørgsmålet om skærmsølvblad er invasiv. Det skyldes sandsynligvis, at den nogle steder i USA betegnes som invasiv. Dette er ikke tilfældet i Danmark. Den får laveste rating på 6 hos MST – samme rating som almindelig hvede, som vi har på markerne.

Dette er bare ét eksempel på misforståelser mellem invasive og ikke-hjemmehørende arter.

Samtidig er det også værd at tænke over, at vi dagligt bombarderes med frø fra fremmede himmelstrøg, som bringes hertil af fugle. Der sker konstant en introduktion af nye arter, og som oftest udgør de ikke noget problem.

Det er selvfølgelig svært at forudse en given arts potentiale for at blive invasiv, men her må vi alle læne os op ad eksperterne fra MST, som må være dem, der som udgangspunkt har den største viden og adgang til valide data.

Eksoter i skovhaven

Skovhaver er produktive systemer, der fokuserer på rigtig mange forskellige arter. Denne forskellighed er med til at skabe et meget diverst økosystem, til forskel fra vores mere traditionelle køkkenhaver, der mere er monokulturer med salat på rækker.

Fordelene med den store diversitet er, at vi skaber et mere stabilt dyrkningssystem. Det betyder, at skulle en skadevolder eksempelvis angribe dine æbler, så vil du have rigtig mange andre afgrøder, som går fri. Bliver en æbleplantage angrebet, kan det påvirke samtlige træer.

Ydermere skaber plantediversitet også plads til stor diversitet af insekter, og dermed også rovinsekter. Dvs. at der er insekter, som hjælper dig mod andre insekter og skaber en balance.

Hvis vi i en skovhave skal fokusere på deciderede hjemmehørende arter, så skal vi afskaffe stort set alle vores æbletræer, pæretræer, blommetræer, kirsebær osv. For de er forædlede og fremavlede gennem generationers mix af forskellige arter fra hele verden, for at opnå lige præcis den type æble, vi ønsker.

Skovabild og vild pære er danske hjemmehørende arter, men deres frugtsætning er lidt trist, hvis man gerne vil have store søde frugter – og det vil vi i en produktiv skovhave.

Essensen af det hele er, at vi i skovhaven ikke skaber natur. Men vi skaber plads til naturen i skovhaven.

Luk menu